Panikangst og Agorafobi
Panikangst forekommer ofte – mindst 100.000 voksne danske har oplevet et panikangstanfald.
Et panikangstanfald begynder i kroppen med, at det naturlige ”alarmberedskab” pludselig går i gang, som medfører bl.a.: hjertebanken, svimmelhed, mundtørhed, rysten, svedeture og vejrtrækningsbesvær. Det næste, der sker, er, at der kommer katastrofetanker, hvor man fejlfortolker sin krop og tænker: ”Jeg er ved at dø”, ”Jeg besvimer” eller ”Jeg bliver sindssyg!”.
I situationen tror man fuldt ud på disse tanker, som igen forværrer de kropslige symptomer, som så igen forstærker katastrofetankerne. Således er der startet en ”ond cirkel”. Man går i panik og flygter fra stedet, hvor angsten opstod, og efterhånden går angsten væk. Her begynder en ny ”ond cirkel”, hvor man nu begynder at undgå situationer, hvor man ikke hurtigt kan flygte fra, hvis man nu får det dårligt igen! Man taler om ”forventningsangst” eller ”angst for angsten”.
Agorafobi forekommer ofte sammen med panikangst. Agorafobi er en relativt veldefineret gruppe af fobier, omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder, eller rejse alene med tog, bus eller fly. Kendetegnende for disse situationer er, at man er angst for at få angst og derved udvikler man agorafobi for at undgå disse angstfremprovokerende situationer.
Der findes to effektive behandlingsformer for panikangst og agorafobi: medicinsk behandling og kognitiv adfærdsterapi. Den medicinske behandling foregår ved de nye antidepressiva (”lykkepiller”). Den kognitive adfærdsterapi går i korte træk ud på at sættet spørgsmålstegn ved katastrofetankerne og finde mere realistiske ting at sige til sig selv, når angsten opstår. Derigennem ændres ens handlemønstre, således man lærer at udholde og styre angsten i situationen i stedet for at handle ved at undgå eller flygte fra situationen.
Herudover kan det anbefales at søge oplysning og støtte ved:
www.angstforeningen.dk
Tilbage til behandlingsområder
Et panikangstanfald begynder i kroppen med, at det naturlige ”alarmberedskab” pludselig går i gang, som medfører bl.a.: hjertebanken, svimmelhed, mundtørhed, rysten, svedeture og vejrtrækningsbesvær. Det næste, der sker, er, at der kommer katastrofetanker, hvor man fejlfortolker sin krop og tænker: ”Jeg er ved at dø”, ”Jeg besvimer” eller ”Jeg bliver sindssyg!”.
I situationen tror man fuldt ud på disse tanker, som igen forværrer de kropslige symptomer, som så igen forstærker katastrofetankerne. Således er der startet en ”ond cirkel”. Man går i panik og flygter fra stedet, hvor angsten opstod, og efterhånden går angsten væk. Her begynder en ny ”ond cirkel”, hvor man nu begynder at undgå situationer, hvor man ikke hurtigt kan flygte fra, hvis man nu får det dårligt igen! Man taler om ”forventningsangst” eller ”angst for angsten”.
Agorafobi forekommer ofte sammen med panikangst. Agorafobi er en relativt veldefineret gruppe af fobier, omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder, eller rejse alene med tog, bus eller fly. Kendetegnende for disse situationer er, at man er angst for at få angst og derved udvikler man agorafobi for at undgå disse angstfremprovokerende situationer.
Der findes to effektive behandlingsformer for panikangst og agorafobi: medicinsk behandling og kognitiv adfærdsterapi. Den medicinske behandling foregår ved de nye antidepressiva (”lykkepiller”). Den kognitive adfærdsterapi går i korte træk ud på at sættet spørgsmålstegn ved katastrofetankerne og finde mere realistiske ting at sige til sig selv, når angsten opstår. Derigennem ændres ens handlemønstre, således man lærer at udholde og styre angsten i situationen i stedet for at handle ved at undgå eller flygte fra situationen.
Herudover kan det anbefales at søge oplysning og støtte ved:
www.angstforeningen.dk
Tilbage til behandlingsområder