Det er meget individuelt, hvad der eventuelt kan udløse en spiseforstyrrelse, men det kan bl.a. skyldes et traume fra barndommen eller en identitetskrise med baggrund i de mange krav, det unge menneske mener at skulle leve op til, men fælles for dem alle er et utilstrækkeligt selvværd. Situationer, hvor man er meget stresset eller føler sig utryg kan også være udløsende faktorer.

Spiseforstyrrelser kommer til udtryk ved, at man har et anderledes og ofte destruktivt forhold til, hvad man spiser eller ikke spiser, og måden man gør det på. En spise forstyrrelse handler om mad, og handler ikke om mad. Maden bliver et symptom på eller en måde at håndtere negative tanker og følelser. En spiseforstyrrelse handler altså om mad, men måske mere om negative tanker og følelser. Der findes flere forskellige typer spiseforstyrrelser, hvor de tre hyppigste er:

1. Anoreksi - Hvor man undgår at spise, eller indtager så lidt mad som muligt.
2. Bulimi – Hvor man over spiser og kaster op.
3. Overspisning – hvor man overspiser uden at kaste op.

Tegn og symptomer:
Hvis man som pårørende oplever, at personen begynder at ændre adfærd, er der forskellige tegn og symptomer, man skal være opmærksom på i forbindelse med udviklingen af en spiseforstyrrelse: Vægttab eller vægtøgning, fokus på mad, urealistisk selvopfattelse, umådeholden sport, isolation, lavt selvværd, hyppige toiletbesøg, dårlige tænder, brug af afføringsmidler eller vanddrivende medicin osv.

Spiseforstyrrelser kan og skal behandles, og der er i dag gode behandlingsmuligheder. Kognitiv adfærdsterapi og kropsterapi er en gode og effektive behandlingsmuligheder. Desuden er der ved især anoreksi tale om diætstrategier i forhold til at få den spiseforstyrrede til at tage på i vægt. Spiseforstyrrelser kan have alvorligt belastende konsekvenser for et menneskes livskvalitet og fysiske tilstand, - og i værste fald være livstruende. Det er derfor vigtigt at sætte ind med støtte og behandling på et så tidligt tidspunkt som muligt.


Tilbage til behandlingsområder